Om Mette Mærkesager Om partiet Besøg

Bedre vilkår. Bedre velfærd.

Før valget lovede vi at investere 3 milliarder kr. i bedre løn og arbejdsvilkår. Det går vi i gang med nu. Det skal gøre det mere attraktivt at arbejde i vores velfærdssamfund. For der er ikke kun brug for flere penge. Der er også brug for flere kolleger. Så der bliver bedre tid til omsorg og pleje af børn og ældre. Nogle vil måske spørge: De penge, der skal bruges på løn. Eller for den sags skyld på skattelettelser–som Socialdemokratiet også gik til valg på. Kunne de ikke bare gå til velfærd?

Inflation og Økonomi

Danmark er som alle vestlige lande ramt af stigende priser. Det er ikke noget, regeringen kan få til at gå væk med et trylleslag, for prisstigningerne bunder i udefrakommende omstændigheder, vi ikke kan påvirke. Efterdønningerne af coronapandemien sætter stadig de globale forsyningskæder under pres, og Putins brutale krig i Ukraine har presset energi- og fødevarepriserne yderligere op. Både Finansministeriet og De Økonomiske Råd forventer, at inflationen vil falde til et mere normalt niveau allerede næste år.

Danmark tættere på hverdagen

Danmark er for lille til store forskelle. Alle danskere skal have samme muligheder og velfærd. Vi skal kunne bo, arbejde og uddanne os i hele Danmark. Siden Socialdemokratiet overtog ansvaret for at lede Danmark, har vi langt om længe vendt tidligere tiders centralisering. Vi har gjort det muligt at uddanne sig i hele landet, og forbedret mulighederne for at optage lån til køb af et hus i landdistrikterne, så det ikke længere skal være postnummeret, der er afgørende for, om man kan låne til boligen.

Klima og miljø

Da Socialdemokratiet gik til valg i 2019 var det på det grønne område med en ambition om, at ’Danmark skal være en grøn stormagt’. Det er Danmark i dag. Vi har stået i spidsen for en ny og ambitiøs retning for den grønne omstilling. Vi har vist, hvordan en ambitiøs grøn omstilling kan gå hånd i hånd med et stærkt velfærdssamfund, hvor der er vækst og skabes arbejdspladser.